Lad os bygge smukt igen

Tag: Perlegade i Sønderborg

VISER JYLLAND VEJEN? Jyllandsposten d. 12/3 – 2023.

Arkitekturoprøret skriver om afstemningerne.

       

Link til artiklen. 

VISER JYLLAND VEJEN?

Arkitekturoprørets årlige afstemning har netop udpeget det bedste byggeri i 2022. Resultaterne kan ses på foreningens hjemmeside:

ENDELIGT RESULTAT AF AFSTEMNINGERNE – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

De seneste år har Fyn leveret de bedste byggerier, men i år indtager Jylland både første-, anden- og tredjepladsen.

Vinderen er et nyt hus på hjørnet af Jernbanegade og Perlegade i Sønderborg, og nr. 2 et hus på Islandsgade i Esbjerg. I lighed med de foregående år er der tale om huse i en ”klassisk” stil, som harmonerer med dansk byggetradition. De prøver ikke at skille sig ud fra omgivelserne – tværtimod indgår de i sammenhænge, hvor de bidrager til at skabe harmonisk helhed og et godt bymiljø. Det er forsvindende få nye boligbyggerier, der gør det. Men forhåbentlig er der nye tider på vej, og Jylland kan gå forrest.

Det danske afstemningsresultat lægger sig på linje med resultatet af afstemningerne i Norge og Sverige. En meningsmåling i Norge har vist et stort flertal for karré-byggeri en klassisk stil; kun tre procent af de adspurgte foretrak den modernistiske byggestil, som har været altdominerende i flere menneskealdre og stadig er det. Man ønsker ganske enkelt, at byer skal være hyggelige og trygge at færdes i.

Hvor Aarhus hidtil har været selvskreven deltager i afstemningen om dårligste kommune til bybevaring med en førsteplads i 2020 og en andenplads i 2021, var kommunen slet ikke nomineret i år. Det skyldes, at den (forhåbentlig?) har opgivet sin ødelæggende nedrivningspolitik.

Vi håber, at byggebranchen noterer sig resultatet af vores afstemninger. Det er jo gratis forbrugeroplysning om kundernes præferencer. Det ville være et stort fremskridt, hvis byggebranchen i højere grad ville imødekomme folks ønske om mere hyggelige bymiljøer.

 

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

www.arkitekturoproeret.dk

https://www.facebook.com/arkitekturoproret

https://www.instagram.com/arkitekturoproret/

arkitekturoproeret@gmail.com

Tlf. 5378 0123

 

 

 

ENDELIGT RESULTAT AF AFSTEMNINGERNE

DÅRLIGSTE KOMMUNE TIL BYBEVARING i 2022 Procent
          Herlev Hovedgade før og nu
Herlev 35,7
Lolland 24,9
Viborg 18,2
Randers 11,9
Greve 9,3
I alt 100
VÆRSTE BYGGERI i 2022 Procent
    Kaktustårnene
Kaktustårnene, København 30,0
Hasle Ringvej, Aarhus 13,0
Papirøen, København 12,3
Lalandia, Søndervig 9,1
Indgang til Den Gamle By, Aarhus 7,9
Bybjergvej, Skovlunde 6,9
Campanilen, Aarhus 6,1
Frederiks Plads, Aarhus 4,2
Marmorvej 18, København Ø 4,1
Ballerup Boulevard 7, Ballerup 2,8
Trælasthuset, København 1,9
Skolegade, Herning 1,6
I alt 100
BEDSTE BYGGERI i 2022 Procent
    Jernbanegade/Perlegade
Jernbanegade/Perlegade, Sønderborg 30,5
Islandsgade 43, Esbjerg 28,9
Lanternen, Esbjerg Havn 17,6
Klausdalsbrovej 195, Gladsaxe 7,4
Hovedgaden, Borup 6,4
Trælasthuset, København 5,0
Jyllandsvej 29-31, Frederiksberg 4,2
I alt 100
ANTAL AFGIVNE STEMMER I ALT 4.449

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑