Arkitekturoprøret indsendte d. 18 . aug 2020 denne klage til Danmarks Radio:
”Vi har d. 14/8 i et indlæg i Information fremført kritik af jeres udsendelse ”Arkitektur der deler vandene”. Den gik på jeres behandling af BLOX, som vi fandt for ukritisk. Vi finder, at udsendelsen forbigik det væsentlige i debatten om BLOX, og i sin form virkede den helt upåvirket af det skift i arkitekturdebatten, der har fundet sted gennem det seneste par år. Vi vil gerne hermed følge op på denne kritik.
Når man taler om arkitektur, der provokerer, må man også lade de provokerede komme til orde. Arkitekturoprøret er et talerør for dem, der er blevet provokeret. Vi finder bygningen BLOX uinteressant og dårligt fungerende. Men provokationen ligger ikke i selve bygningen; den ligger i dens placering, som har ødelagt Frederiksholms Kanal. København er ikke en legeplads for experimenterende arkitekter, der kommer flyvende til byen, finder den kedelig og synes, at der skal laves noget larm. Vi er dybt bedrøvede over, at man ødelagde et værdifuldt område, blot fordi man syntes, det var sjovt. Der var intet behov for den bygning, det har vist sig overordentligt vanskeligt at få den lejet ud, og der er blandt dens brugere en utilfredshed, som ikke kom frem i udsendelsen. Der var hundredvis af protester og advarsler mod byggeriet, men Realdania og kommunens stadsarkitekt blæste på alle indvendinger. I dag har de begge – så vidt vi har forstået – fortrudt byggeriet, og Realdania kommer sandsynligvis til at lide økonomisk under det i mange år frem. (Og vi er af den opfattelse, at Realdanias penge ikke er deres egne; de tilhører tusindvis af låntagere, som var kunder i kreditforeningen).
Der findes næppe noget andet fag, hvis udøvere står så fjernt fra den almindelige folkelige mening, som arkitektfaget. Det skyldes måske, at debatten i adskillige menneskealdre har været domineret af fagfolk. De har ikke interesseret sig for lægfolks mening, og de har affejet al kritik med bemærkninger om, at lægfolkene ikke havde den nødvendige faglige viden og ikke forstod dybden i de moderne bygningers arkitektur.
Resultatet er blevet tragisk: i 60 år er der bygget hensynsløst hvis ikke ligefrem brutalt i de gamle bykerner med store ødelæggelser til følge. (BLOX og brandstationen i Antwerpen er exempler herpå). Og i 100 år er der ikke skabt nye bydele med liv og atmosfære, der kan sammenlignes med, hvad man finder i de ældre bydele. Mens naturmiljøsagen har udviklet sig i positiv retning, er det konstant gået tilbage for bymiljøsagen.
Arkitekturoprøret står på lægfolkenes side. Vi ønsker ikke primært at diskutere arkitektur – det er bymiljø, der for os er det relevante begreb. Man kan diskutere til dommedag om noget er god eller dårlig arkitektur; men det er indiskutabelt, at de nye bydele er kedeligere og fungerer dårligere end de ældre. Vi ønsker, at byplanlæggere, arkitekter, fagpresse, bygherrer, forvaltninger og politikere indser tidligere tiders fejl og begynder at gå ind for mere menneskevenligt byggeri. Det vil bl.a. kræve, at arkitekterne overvinder deres angst for ikke at være moderne.
I de seneste år er der sket et markant skift i den offentlige arkitekturdebat. Om vi i Arkitekturoprøret kan tage nogen del af æren for det, må andre afgøre. Men på vores blog, arkitekturoproeret.dk, ligger ca 70 artikler, TV-klip m.m. med eller om Arkitekturoprørets virke i 2019 og 2020, og vi har medvirket i adskillige flere. Den almindelige presse har taget vores budskab til sig, og arkitekter erklærer sig ofte helt eller delvist enige med os. At vi har større klangbund i den brede befolkning end fagfolkene, er vi ikke længere i tvivl om. Se f.x. indlægget på BT Live fra d 17/8.
Men jeres redaktion synes fortsat upåvirket af det nye, mere nuancerede syn på branchens store svigt. TV-udsendelsen om BLOX og huset i Antwerpen fulgte et traditionelt (og efter vores mening elitært og forældet) mønster:
• Fagfolk taler med fagfolk
• Fagfolkene lovpriser sig selv og hinanden for deres strålende arkitektur
• Fagfolkene ser det som deres opgave at forklare arkitekturens storhed for de uforstående lægfolk.
At forklare om BLOX, at huset tager hensyn til kulturarven, at det viser respekt for omgivelserne, at dets grønne farve passer godt til byens grønne spir, at opdelingen i blokke er en tilpasning til byens proportioner, og at huset er inspireret af et veneziansk palads, er for almindelige mennesker sort tale. For os er det ligeledes svært at se det smarte i, at man skal gå mange trappetrin ned under jorden til parkeringskælderen, før man kan komme op i huset, at huset er svært at orientere sig i, at man ligefrem kan fare vild i det, og at man provokeres, når man ikke kan se vandet.
Vi føler, at dette er at tale ned til folk. Vi har ikke brug for den slags belærende meningsløsheder. Det kan ikke være rigtigt, at en public service-kanal fortsætter i det spor uden at bekymre sig om, at man har mistet forbindelsen til befolkningens flertal. Og det er en vigtig sag for samfundet. Ikke alene vedrører den vores væsentligste kulturarv; den er afgørende for, hvordan byerne fremover kommer til at se ud og dermed for befolkningens trivsel.
Det er fagfolkene, der har brug for at lære at tænke i helheder og harmoni. Det har de ikke lært på arkitektskolerne. Vi vil gerne opfordre jer til at lave en ny udsendelsesrække, hvor lægfolk kan komme til orde og de nye tanker kan præsenteres. Det synes vi, at I skylder os.
Med venlig hilsen
For Arkitekturoprøret
Jep Loft, formand.”
| Vi har modtaget følgende svar fra Danmarks Radio: |
| ”Arkitekturdebat. 17 . Sep 2020 08:38
Kære Jep Loft
Tak for et engageret indlæg og klagebrev. Vi er altid glade for kvalificeret kritik af vores programmer, også selv om den, som din, er negativ. Formålet med denne programserie var at vise og diskutere nogle kontroversielle bygningsværker Verden over. Vi har så valgt at vise bygningsværkerne ved hjælp af arkitekter og/eller interessenter. Der udover er der en uvildig arkitektur-ekspert, som hjælper seerne til at forstå, hvad kritikken af bygningerne går ud på. Vi refererer også, hvilken kritik, der har været i blandt andet medierne omkring bygningsværkerne. Så vi mener ikke, at bygningerne eller de ansvarlige står uimodsagte. I og med, at vi forsøger at give en visuel og relativt grundig gennemgang af bygninger, håber vi, at seerne selv kan tage stilling til, hvad de mener om arkitekturen. Jeg mener ikke, at vi i programmet om Blox maler et skønmaleri. Som ikke arkitekturkyndig, vil jeg mene, at man som seer sagtens kan se og sætte sig ind i de problemer, der er med Blox. Både i forhold til den gamle bykerne i København, men også lavpraktisk i forhold til bygningens funktioner. Det er ovenstående er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke kan se, at du/I har en pointe i jeres kritik. Uafhængigt er jeres kritik, kan jeg oplyse om, at vi rent faktisk er i gang med at udvikle en ny serie om arkitektur, hvor vi påtænker at gå meget mere kritisk til værks overfor bygningsværker i Danmark, som over en bred kam er meget udskældte. I denne serie er det meningen, at både fagfolk og almindelige borgere, kan komme til orde.
Mvh Thomas Hedemann Producent, DR Thomas Hedemann
Arkitekturoprørets indlæg i Information havde følgende ordlyd: ” DR viser for tiden en TV-serie med titlen ”Arkitektur, der deler vandene”. Første afsnit omhandlede to huse, der bevidst tilsigter at provokere. Det ene var BLOX i København. Medlemmerne af Arkitekturoprøret hører vistnok til i målgruppen for provokationerne. Vi har svært ved at se formålet med provokation for provokationens skyld – navnlig når det nye byggeri ødelægger noget værdifuldt. BLOX ødelægger sammenhængen og harmonien i Frederiksholms Kanal. Det var trist at se, hvordan DR behandlede BLOX. En rimelig måde ville have været også at give ordet til de provokerede. Men det skete ikke. Man taler om ”arkitekturkløften”, som adskiller os almindelige lægfolk fra fagfolk. Fagfolkene har for vane at lovprise sig selv og hinanden for deres strålende arkitektur – uden at bekymre sig om lægfolkenes fortvivlelse, når der bygges hensynsløst i de gamle bydele eller dødkedeligt i de nye. Det var det, der skete i udsendelsen. Vi er overbeviste om, at vores synspunkter deles af et betydeligt flertal i befolkningen, men DR havde ingen fra vores side af kløften til at fremføre dem. Kritikken mod BLOX omtaltes, men alle sejl blev sat til for at fremstille BLOX som en succes. Arkitekten, Rem Koolhaas, blev omtalt som en ”stjernearkitekt”, der mener, at København er en kedelig by. Den mangler liv og larm, og det retter BLOX op på. Bygherren og ejeren af BLOX, Realdania, deltog ikke i udsendelsen. De overlod det til en lejer, Dansk Arkitektur Center, at tale bygningens sag. DACs direktør var sat på en uriaspost. Men som samtalen skred frem, gik det op for ham, at han ikke havde noget at frygte. Der blev ikke stillet kritiske spørgsmål. Han slap af sted med at påstå, at huset tager hensyn til kulturarven, at det viser respekt for omgivelserne, at husets grønne farve passer godt til byens grønne spir, og at opdelingen i blokke er en tilpasning til byens proportioner. For almindelige mennesker er det sort tale. Det kunne have været interessant at høre om økonomien for BLOX. Blev det ikke meget dyrere end budgetteret? Mange af penthouselejlighederne på de øverste etager står vist tomme. Og de huslejeindtægter, som Realdania får ind fra DAC, har de for en stor dels vedkommende selv betalt i støtte til DAC. Erhvervsministeriet har efter sigende stillet krav til bl.a. Dansk Design Center om, at de skulle flytte ind i BLOX som betingelse for at modtage tilskud fra ministeriet. BLOX er almindeligt kendt som et æstetisk misfoster og en funktionel fiasko. Men udsendelsen gav et helt andet indtryk. Den sluttede af med at påstå, at BLOX har åbnet for en vigtig debat. Den debat kom der bare ikke noget af i udsendelsen.”
|
Seneste kommentarer