Lad os bygge smukt igen

Tag: Rem Koolhaas

Svar fra Danmarks Radio på kritik fra Arkitekturoprøret

 

Arkitekturoprøret indsendte d. 18 . aug 2020 denne klage til Danmarks Radio:

”Vi har d. 14/8 i et indlæg i Information fremført kritik af jeres udsendelse ”Arkitektur der deler vandene”. Den gik på jeres behandling af BLOX, som vi fandt for ukritisk. Vi finder, at udsendelsen forbigik det væsentlige i debatten om BLOX, og i sin form virkede den helt upåvirket af det skift i arkitekturdebatten, der har fundet sted gennem det seneste par år. Vi vil gerne hermed følge op på denne kritik.

Når man taler om arkitektur, der provokerer, må man også lade de provokerede komme til orde. Arkitekturoprøret er et talerør for dem, der er blevet provokeret. Vi finder bygningen BLOX uinteressant og dårligt fungerende. Men provokationen ligger ikke i selve bygningen; den ligger i dens placering, som har ødelagt Frederiksholms Kanal. København er ikke en legeplads for experimenterende arkitekter, der kommer flyvende til byen, finder den kedelig og synes, at der skal laves noget larm. Vi er dybt bedrøvede over, at man ødelagde et værdifuldt område, blot fordi man syntes, det var sjovt. Der var intet behov for den bygning, det har vist sig overordentligt vanskeligt at få den lejet ud, og der er blandt dens brugere en utilfredshed, som ikke kom frem i udsendelsen. Der var hundredvis af protester og advarsler mod byggeriet, men Realdania og kommunens stadsarkitekt blæste på alle indvendinger. I dag har de begge – så vidt vi har forstået – fortrudt byggeriet, og Realdania kommer sandsynligvis til at lide økonomisk under det i mange år frem. (Og vi er af den opfattelse, at Realdanias penge ikke er deres egne; de tilhører tusindvis af låntagere, som var kunder i kreditforeningen).

Der findes næppe noget andet fag, hvis udøvere står så fjernt fra den almindelige folkelige mening, som arkitektfaget. Det skyldes måske, at debatten i adskillige menneskealdre har været domineret af fagfolk. De har ikke interesseret sig for lægfolks mening, og de har affejet al kritik med bemærkninger om, at lægfolkene ikke havde den nødvendige faglige viden og ikke forstod dybden i de moderne bygningers arkitektur.

Resultatet er blevet tragisk: i 60 år er der bygget hensynsløst hvis ikke ligefrem brutalt i de gamle bykerner med store ødelæggelser til følge. (BLOX og brandstationen i Antwerpen er exempler herpå). Og i 100 år er der ikke skabt nye bydele med liv og atmosfære, der kan sammenlignes med, hvad man finder i de ældre bydele. Mens naturmiljøsagen har udviklet sig i positiv retning, er det konstant gået tilbage for bymiljøsagen.

Arkitekturoprøret står på lægfolkenes side. Vi ønsker ikke primært at diskutere arkitektur – det er bymiljø, der for os er det relevante begreb. Man kan diskutere til dommedag om noget er god eller dårlig arkitektur; men det er indiskutabelt, at de nye bydele er kedeligere og fungerer dårligere end de ældre. Vi ønsker, at byplanlæggere, arkitekter, fagpresse, bygherrer, forvaltninger og politikere indser tidligere tiders fejl og begynder at gå ind for mere menneskevenligt byggeri. Det vil bl.a. kræve, at arkitekterne overvinder deres angst for ikke at være moderne.

I de seneste år er der sket et markant skift i den offentlige arkitekturdebat. Om vi i Arkitekturoprøret kan tage nogen del af æren for det, må andre afgøre. Men på vores blog, arkitekturoproeret.dk, ligger ca 70 artikler, TV-klip m.m. med eller om Arkitekturoprørets virke i 2019 og 2020, og vi har medvirket i adskillige flere. Den almindelige presse har taget vores budskab til sig, og arkitekter erklærer sig ofte helt eller delvist enige med os. At vi har større klangbund i den brede befolkning end fagfolkene, er vi ikke længere i tvivl om. Se f.x. indlægget på BT Live fra d 17/8.

Men jeres redaktion synes fortsat upåvirket af det nye, mere nuancerede syn på branchens store svigt. TV-udsendelsen om BLOX og huset i Antwerpen fulgte et traditionelt (og efter vores mening elitært og forældet) mønster:
• Fagfolk taler med fagfolk
• Fagfolkene lovpriser sig selv og hinanden for deres strålende arkitektur
• Fagfolkene ser det som deres opgave at forklare arkitekturens storhed for de uforstående lægfolk.

At forklare om BLOX, at huset tager hensyn til kulturarven, at det viser respekt for omgivelserne, at dets grønne farve passer godt til byens grønne spir, at opdelingen i blokke er en tilpasning til byens proportioner, og at huset er inspireret af et veneziansk palads, er for almindelige mennesker sort tale. For os er det ligeledes svært at se det smarte i, at man skal gå mange trappetrin ned under jorden til parkeringskælderen, før man kan komme op i huset, at huset er svært at orientere sig i, at man ligefrem kan fare vild i det, og at man provokeres, når man ikke kan se vandet.

Vi føler, at dette er at tale ned til folk. Vi har ikke brug for den slags belærende meningsløsheder. Det kan ikke være rigtigt, at en public service-kanal fortsætter i det spor uden at bekymre sig om, at man har mistet forbindelsen til befolkningens flertal. Og det er en vigtig sag for samfundet. Ikke alene vedrører den vores væsentligste kulturarv; den er afgørende for, hvordan byerne fremover kommer til at se ud og dermed for befolkningens trivsel.

Det er fagfolkene, der har brug for at lære at tænke i helheder og harmoni. Det har de ikke lært på arkitektskolerne. Vi vil gerne opfordre jer til at lave en ny udsendelsesrække, hvor lægfolk kan komme til orde og de nye tanker kan præsenteres. Det synes vi, at I skylder os.

Med venlig hilsen
For Arkitekturoprøret
Jep Loft, formand.”

 

Vi har modtaget følgende svar fra Danmarks Radio:
”Arkitekturdebat.  17 . Sep 2020 08:38

 

Kære Jep Loft

 

Tak for et engageret indlæg og klagebrev.

Vi er altid glade for kvalificeret kritik af vores programmer, også selv om den, som din, er negativ.

Formålet med denne programserie var at vise og diskutere nogle kontroversielle bygningsværker Verden over.

Vi har så valgt at vise bygningsværkerne ved hjælp af arkitekter og/eller interessenter.

Der udover er der en uvildig arkitektur-ekspert, som hjælper seerne til at forstå, hvad kritikken af bygningerne går ud på.

Vi refererer også, hvilken kritik, der har været i blandt andet medierne omkring bygningsværkerne.

Så vi mener ikke, at bygningerne eller de ansvarlige står uimodsagte.

I og med, at vi forsøger at give en visuel og relativt grundig gennemgang af bygninger, håber vi, at seerne selv kan tage stilling til, hvad de mener om arkitekturen.

Jeg mener ikke, at vi i programmet om Blox maler et skønmaleri.

Som ikke arkitekturkyndig, vil jeg mene, at man som seer sagtens kan se og sætte sig ind i de problemer, der er med Blox.

Både i forhold til den gamle bykerne i København, men også lavpraktisk i forhold til bygningens funktioner.

Det er ovenstående er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke kan se, at du/I har en pointe i jeres kritik.

Uafhængigt er jeres kritik, kan jeg oplyse om, at vi rent faktisk er i gang med at udvikle en ny serie om arkitektur, hvor vi påtænker at gå meget mere kritisk til værks overfor bygningsværker i Danmark, som over en bred kam er meget udskældte.

I denne serie er det meningen, at både fagfolk og almindelige borgere, kan komme til orde.

 

Mvh

Thomas Hedemann

Producent, DR

Thomas Hedemann
Producent, DR”

 

Arkitekturoprørets indlæg i Information havde følgende ordlyd:

” DR viser for tiden en TV-serie med titlen ”Arkitektur, der deler vandene”. Første afsnit omhandlede to huse, der bevidst tilsigter at provokere. Det ene var BLOX i København. Medlemmerne af Arkitekturoprøret hører vistnok til i målgruppen for provokationerne. Vi har svært ved at se formålet med provokation for provokationens skyld – navnlig når det nye byggeri ødelægger noget værdifuldt. BLOX ødelægger sammenhængen og harmonien i Frederiksholms Kanal.

Det var trist at se, hvordan DR behandlede BLOX. En rimelig måde ville have været også at give ordet til de provokerede. Men det skete ikke. Man taler om ”arkitekturkløften”, som adskiller os almindelige lægfolk fra fagfolk. Fagfolkene har for vane at lovprise sig selv og hinanden for deres strålende arkitektur – uden at bekymre sig om lægfolkenes fortvivlelse, når der bygges hensynsløst i de gamle bydele eller dødkedeligt i de nye. Det var det, der skete i udsendelsen.

Vi er overbeviste om, at vores synspunkter deles af et betydeligt flertal i befolkningen, men DR havde ingen fra vores side af kløften til at fremføre dem. Kritikken mod BLOX omtaltes, men alle sejl blev sat til for at fremstille BLOX som en succes.

Arkitekten, Rem Koolhaas, blev omtalt som en ”stjernearkitekt”, der mener, at København er en kedelig by. Den mangler liv og larm, og det retter BLOX op på. Bygherren og ejeren af BLOX, Realdania, deltog ikke i udsendelsen. De overlod det til en lejer, Dansk Arkitektur Center, at tale bygningens sag. DACs direktør var sat på en uriaspost. Men som samtalen skred frem, gik det op for ham, at han ikke havde noget at frygte. Der blev ikke stillet kritiske spørgsmål. Han slap af sted med at påstå, at huset tager hensyn til kulturarven, at det viser respekt for omgivelserne, at husets grønne farve passer godt til byens grønne spir, og at opdelingen i blokke er en tilpasning til byens proportioner. For almindelige mennesker er det sort tale.

Det kunne have været interessant at høre om økonomien for BLOX. Blev det ikke meget dyrere end budgetteret? Mange af penthouselejlighederne på de øverste etager står vist tomme. Og de huslejeindtægter, som Realdania får ind fra DAC, har de for en stor dels vedkommende selv betalt i støtte til DAC. Erhvervsministeriet har efter sigende stillet krav til bl.a. Dansk Design Center om, at de skulle flytte ind i BLOX som betingelse for at modtage tilskud fra ministeriet.

BLOX er almindeligt kendt som et æstetisk misfoster og en funktionel fiasko. Men udsendelsen gav et helt andet indtryk. Den sluttede af med at påstå, at BLOX har åbnet for en vigtig debat. Den debat kom der bare ikke noget af i udsendelsen.”

 

 

 

Information d. 14/8-2020. Kritik af arkitekturudsendelse i DR.

I nedenstående artikel er der desværre sket en redaktionel fejl hos Information. Ordene “Der går sågar rygter om, at Erhvervsministeriet har stillet krav til blandt andet DAC om, at de skulle flytte ind i BLOX som betingelse for at modtage tilskud fra ministeriet” lød i det indsendte indlæg: “Erhvervsministeriet har efter sigende stillet krav til bl.a. Dansk Design Center om, at de skulle flytte ind i BLOX som betingelse for at modtage tilskud fra ministeriet.

Ukritisk DR-program

Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret

DR viser for tiden en ny serie: »Arkitektur der deler vandene«. Første afsnit omhandlede to huse, der bevidst tilsigter at provokere. Det ene var BLOX i København. Det var trist at se, hvordan DR behandlede BLOX.

En rimelig måde ville have været også at give ordet til de provokerede. Men det skete ikke. Man taler om ’arkitekturkløften’, som adskiller os almindelige lægfolk fra fagfolk. Fagfolkene har for vane at lovprise sig selv og hinanden for deres strålende arkitektur – uden at bekymre sig om lægfolkenes fortvivlelse, når der bygges hensynsløst i de gamle bydele eller dødkedeligt i de nye. Det var det, der skete i udsendelsen.

Arkitekten Rem Koolhaas blev omtalt som en »stjernearkitekt«, der mener, at København er en kedelig by. Den mangler liv og larm, og det retter BLOX op på. Bygherren og ejeren af BLOX, Realdania, deltog ikke i udsendelsen. De overlod det til en lejer, Dansk Arkitektur Center (DAC), at tale bygningens sag. DAC’s direktør var sat på en uriaspost. Men som samtalen skred frem, gik det op for ham, at han ikke havde noget at frygte. Der blev ikke stillet kritiske spørgsmål. Han slap afsted med at påstå, at huset tager hensyn til kulturarven, at det viser respekt for omgivelserne, at husets grønne farve passer godt til byens grønne spir, og at opdelingen i blokke er en tilpasning til byens proportioner. For almindelige mennesker er det sort tale.

Det kunne have været interessant at høre om økonomien for BLOX. Blev det ikke meget dyrere end budgetteret? Nogle af lejlighederne på de øverste etager står vist tomme. Og de huslejeindtægter, som Realdania får ind fra DAC, har de for en stor dels vedkommende selv betalt i støtte til DAC. Der går sågar rygter om, at Erhvervsministeriet har stillet krav til blandt andet DAC om, at de skulle flytte ind i BLOX som betingelse for at modtage tilskud fra ministeriet.

BLOX er almindeligt kendt som et æstetisk misfoster og en funktionel fiasko. Men udsendelsen gav et helt andet indtryk. Den sluttede af med at påstå, at BLOX har åbnet for en vigtig debat. Den debat kom der bare ikke noget af i udsendelsen.

Interview i Weekendavisen 4/4-2019: Vi vil gerne være talerør for den folkelige frustration over moderne arkitektur.

 

Arkitektur. En ny pris vil fremover blive uddelt til årets grimmeste byggeri. Det er et oprør mod tidens herskende arkitektursyn, fortæller stifter Jep Loft.

 SØREN K. VILLEMOES

Den inficerede by Af Søren K. Villemoes

Danmark har fået en ny arkitektur­pris. Men de kommende vindere vil næppe blive særlig begejstrede for at modtage den. Prisen er nemlig indstiftet af foreningen Arkitekturoprøret og vil fremover blive tildelt »Danmarks grimmeste byggeri«.

Prisen er inspireret af den britiske Carbuncle Cup, der blev startet af arkitektur­magasinet Building Design, og som siden 2006 er blevet tildelt Storbritanniens grimmeste nybyggeri. Navnet »carbuncle« er hentet fra en udtalelse, som kronprins Charles kom med i 1984, da han skulle holde en tale for Royal British Architecture Institute i anledning af instituttets 150-års jubilæum. Talen er gået over i historien, da alle blot havde regnet med, at kronprinsen ville hæve glasset og udbringe en skål, men i stedet udbasunerede han en nådesløs kritik af den retning, britisk arkitektur havde taget i efterkrigstiden. Det er svært at oversætte ordet »carbuncle«, men det beskriver den type sår, der opstår, hvis man rammes af den genstridige bakterieinfektion stafylokokker.

Siden har prisen spredt sig til flere lande. I Sverige hedder den eksempelvis Kasper Kalkon (Kasper Kalkun) og er blevet uddelt siden 2016. Herhjemme har den endnu ikke fået sit endelige navn. Spørgsmålet er, om der overhovedet er behov for en sådan pris i Danmark? Og hvordan afgør man, hvilken arkitektur der er den grimmeste? Weekendavisen har talt med stifteren og formanden for Arkitekturoprøret, den 69-årige jurist Jep Loft.

– Hvorfor har I valgt at indstifte denne pris?

Foreningen Arkitektoprøret fremhæver BLOX som skrækeksempel og mulig kandidat til deres nyindstiftede pris. To milliarder kroner har fonden Realdania brugt på bygningen. Foto: Ritzau Scanpix

»Vi vil gerne være talerør for den folkelige frustration over en del moderne arkitektur. Den eksisterer. Det ved jeg, for jeg har personligt holdt 40 til 50 foredrag over hele landet i byer store som små. Folk er frustrerede over de nye byggerier i deres byer og over, at vi ikke har en lovgivning, der beskytter deres historiske bymiljøer.

Derudover vil vi gerne have arkitekter til at tænke på en ny måde. Vi mener, at der skal gøres oprør på arkitektskolerne mod den holdning, der har domineret siden Anden Verdenskrig, hvor arkitektur skal være kunst, et værk i sig selv, der skal skille sig ud, være markant og gerne meget anderledes. Det er på grund af dette arkitektursyn, at vi har fået så mange grimme bygninger som eksempelvis BLOX eller det nye byggeri ved Østerport Station i København, der begge er så utilpassede i det miljø, de indgår i,« siger han.

Ifølge Loft er det en udbredt opfattelse blandt arkitekter, at man skal undgå at bygge såkaldt pastiche, altså tilbageskuende arkitektur, hvor man bygger efter tidligere epokers retningslinjer og æstetik. Dette syn på det at genskabe ældre arkitektur som en slags kitsch har gjort stor skade, mener Loft.

»Det har ødelagt meget rundtomkring i landet. I Frankrig er der en lov om, at man ikke må bygge nyt omkring historiske bymidter. Det, vi mener, at arkitekter skal lære, er, at de skal tænke i helhed, i bymiljøer. Vi skal værne om vores sårbare bymiljøer, alle de ældre torve og gamle gader, vi har. Dem må de ikke slå en knytnæve ned i og ødelægge. Nationalbanken er eksempelvis en knytnæve. Og der kommer vi til en af de vigtige pointer: Vi vil meget hellere tale om bymiljøer end om arkitektur. For folk siger, at Nationalbanken er fin arkitektur. Det kan godt være, de har ret. Men den ødelagde en hel karré. Der var byliv, der hvor banken ligger i dag. Folk levede der, og de bygninger, man fjernede, var smukke. Nationalbanken kunne have ligget et andet sted,« siger Loft.

– Er der da slet ikke noget moderne arkitektur, du synes er pænt?

»Jo, det er der da nok. Og hvis det ligger i nye kvarterer, er det fint nok. Jeg vil bare ikke have, at de ligger i fine, historiske bymiljøer. Et hus kan være forkert et sted, men rigtigt et andet. Men at snakke om moderne arkitektur er som at snakke om moderne kunst. Det kan vi diskutere i ti timer uden konklusion, men bymiljøer kan vi let blive enige om. Hvis der kommer nogen og vil bygge en skyskraber på Gråbrødretorv eller i Nyhavn, vil vi alle græde,« siger han og understreger, at han intet problem har med moderne arkitektur i områder, hvor der ikke allerede er bebygget.

Jep Loft ønsker, at politikerne begynder at interessere sig mere for landets by­miljøer. Som det er nu, er det op til de enkelte lokal­politikere at tage stilling til permanente ændringer af historiske bykerner, uden at det sikres, at borgerne inddrages i processen. Loft sammenligner det med debatten om naturområder for at vise kontrasten.

»Debatten om naturområder er folkelig. Her har alle ret til en mening. Det er ikke bare op til ingeniører og politikere, hvor der skal bygges en ny bro. Men i bymiljøer, der er debatten meget elitær. Der kommer den altid til at handle om arkitektur, og så er det fagfolk, der skal tale. Hvis andre siger noget, så får de at vide, at det er noget sludder,« siger han og peger på debatten om Slagtergårdene på Vesterbro som eksempel.

De gamle industribygninger blev revet ned sidste år trods omfattende protester fra beboerne. Politikerne kunne blandt andet henvise til, at eksperter ikke mente, at der var tale om bevaringsværdige bygninger. I stedet for at anerkende bygningerne som unikke og historiske i deres lokale kontekst (og at beboerne elskede dem), blev de vurderet ud fra rene arkitektoniske, faglige kriterier.

»Man skal væk fra det med at se på det enkelte hus. Det er ikke det, der betyder noget. Det kan være et cykelskur. Men det kan være bedre end en ny arkitekttegnet bygning, hvis det passer bedre ind. Se på Nyhavn. Der er jo intet arkitektonisk særligt ved den. Men det hele passer sammen. Hver for sig er husene ikke noget,« siger han.

Som skarp kontrast til sagen om Slagter­boderne måtte man vige for de folkelige protester, da der skulle bygges nyt på Amager Fælled. Hvordan kan det være, at der er stor forskel på debatten om naturen og bymiljøerne?

»Det er den måde, det har fungeret på de sidste 50 år. Man bliver spurgt: Er du arkitekt? Og hvis man så svarer ’nej, det er jeg ikke’, så får man at vide, at man ikke har forstand på det. Men jeg har rejst rundt i hele landet og kan bare konstatere, at arkitekter ikke har lært at tilpasse sig omgivelserne. Se bare Nyborg Slot, hvor de rev to gamle huse fra 1800-tallet ned og nu vil bygge oven på borgtårnet, et stort moderne oplevelses- og formidlingscenter lige op ad slottet. Og så kan vi stå der og kigge ud ad glasset over på det gamle hus. Det er sådan noget, arkitekter elsker, men som langt de fleste almindelige mennesker synes, er frygteligt.«

Jep Loft fremhæver det, han ser som det ultimative skrækeksempel og muligvis en kandidat til prisen for grimmeste byggeri, det nye BLOX, der er tegnet af den hollandske arkitekt Rem Koolhaas og ligger i Københavns Havn. Byggeriet, der har kostet Realdania to milliarder kroner, har siden tiltrukket sig omfattende kritik både fra arkitekter og borgere. Alt det kunne være undgået, mener Loft.

»Der var jo borgermøder, dengang det skulle bygges. Jeg var til begge møderne. Der var omkring 300 mennesker i aulaen på Nationalmuseet. Af de 300 var der tre, der gav udtryk for, at det var en god idé. Bygherren, arkitekten fra Holland og stadsarkitekten. Alle andre, der udtalte sig, syntes, det var en frygtelig dårlig idé. Men de blev fejet til side. De vidste ikke, hvad de talte om. Så gik byggeriet i gang. Og i dag har alle fortrudt det. Realdania vil næppe indrømme det, men det har været dyrt, det fungerer ikke, det er grimt, og det er endda også blevet kritiseret af arkitekter. Hvorfor lyttede man ikke, dengang alle sagde, det var en dårlig ide?« spørger han.

»Vi vil gerne være talerør for den folkelige frustration over en del moderne arkitektur.«

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑