Lille Nyhavn i Skanderborg

Vi har dette indlæg i Politiken:

 

Folketingskanditat for SF Sadek Al-Amood gav i et indlæg den 9/1 udtryk for, at de velstillede frasiger sig deres ansvar for fællesskabet; de klumper sig sammen geografisk i overklasse-parallelsamfund og udelukker andre. Det danske tillidssamfund er under pres, og han giver de rige skylden.

I Arkitekturoprøret ser vi anderledes på det. Vi tvivler på, at det gavner sagen at anskue den fra en partipolitisk vinkel, hvor venstrefløjen anklager de velstillede.

Problemet med opdeling og parallelsamfund er væsentligt. Det vokser, og det er skræmmende.  Men der er vel ikke noget forkert i at ville bo godt. Vil vi ikke alle gerne bo i trygge og hyggelige omgivelser? Det er næppe noget, der gælder særligt for de velstillede. Eksempelvis har socialdemokratiske politikere i tidens løb ”klumpet sig sammen” i store, gode boliger i det mondæne Kanslergadekvarter på Østerbro. Sadek Al-Amood kritiserer endvidere, at de rigeste får deres børn i rigtige gymnasier. Men forældre glemmer vist ofte deres ideologiske standpunkter, når de skal sætte deres børn i skole. Hvis de kan, gør de det bedste for deres børn, også hvis det betyder, at de skal flytte.

I Arkitekturoprøret lægger vi ansvaret for opsplitningen af befolkningen på politikere, byplanlæggere, bygherrer og arkitekter, som i de seneste 80 år har bygget (og desværre bliver ved med at bygge) ”moderne” ensformige, kasseformede boligblokke, som skaber triste forstadskvarterer. Befolkningens flertal foretrækker at bo der, hvor de gode bymiljøer findes. Det kan Folketinget ikke lave om på. Og hvis man kan, fravælger man atmosfæreløse forstadskvarterer. Derfor presses priserne på helt almindelige boliger i Indre By, Brokvartererne, Dragør, Frederiksberg og Gentofte urimeligt højt op.

Vejen frem er at skabe nye hyggelige og trygge bymiljøer. Man skal bygge nye boligkvarterer i traditionel stil i omegnskommunerne. Meningsmålinger fra de andre nordiske lande viser, at et stort flertal foretrækker byggeri i traditionel stil fremfor den ”moderne”, og ejendomspriserne bekræfter, at det samme gælder i Danmark. Det burde Sadek Al-Amood lytte til. Det har man gjort i mange andre europæiske lande, hvor der efterhånden er kommet adskillige eksempler på ny attraktiv forstadsbebyggelse. På den måde kan der skabes relativt billige boliger, som er attraktive for alle indkomstgrupper, så befolkningen blandes. Og når der er bygget tilstrækkeligt mange, vil presset mod de gode, ældre byområder aftage, med faldende boligpriser til følge. De velstillede vil ikke længere klumpe sig sammen, og der bliver plads til folk med almindelige indkomster i det centrale København.

Så kære Sadek Al-Amood: du får nok ikke løst problemet ved at skælde ud på de velstillede. Ret hellere skytset mod politikere og byplanlæggere. De kan gøre noget for at ændre på forholdene.

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret