Lad os bygge smukt igen

Tag: sølund

Kulturministeren svarer på Arkitekturoprørets anmodning.

Den 30/6-2022 skrev vi følgende brev til kulturministeren:

„Kære kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen

Det er med skuffelse og beklagelse, at vi i Arkitekturoprøret noterer os sammensætningen af den ekspertgruppe, der skal sætte retning for en ny national arkitekturpolitik. Der er i høj grad behov for en ny politik, men der synes ikke at være nogen blandt gruppens medlemmer, der kan repræsentere de nye tanker, som har præget de seneste 2-3 års debat om bymiljø.

Vi er helt enige i Deres udsagn om, at man ikke har været god nok til at udnytte potentialet til at forbedre vores liv og vores byer. Få har vel i højere grad end Arkitekturoprøret talt for bedre bymiljøer. På vores blog ligger mere end 200 artikler, TV- og radioklip samt debatindlæg fra pressen i alle dele af landet, og vi har med sikkerhed optrådt i langt flere. Sandsynligvis har vi leveret flere indlæg til den debat end alle ekspertgruppens medlemmer til sammen. Vi er bekymrede over, at de udvalgte eksperter synes at have et medansvar for de utallige fejl, der er blevet begået.

Vi finder ikke længere grund til at betvivle, at vores holdninger deles af et flertal i befolkningen. Derimod er det vores opfattelse, at ”eksperter” almindeligvis holdningsmæssigt befinder sig langt fra den brede befolkning. Når formanden, Lene Tranberg, udtaler, at hun er fascineret af Sergels Torv, Kulturhuset og det nye Klarakvarter i Stockholm, giver hun udtryk for en elitær holdning, som for os og et flertal i Sverige er ganske uforståelig. Når Kent Martinussen optræder i DR TV og lovpriser BLOX, distancerer han sig fra de fleste almindelige mennesker.

(…)

Hvad angår bæredygtig arkitektur, tvivler vi ikke om, at ekspertgruppen vil komme med nye tanker om grønne og klimavenlige byer.

Men når det drejer sig om aktive bymidter, er der intet der tyder på, at den vil facilitere et brud med 100 års fejlagtig modernistisk byggestil og byplanlægning. Det drejer sig ikke primært om arkitektur, men snarere om bymiljø – et område som vi har beskæftiget os mere med end de fleste, og som man os bekendt ikke lærer om på arkitektuddannelserne. Vi henviser til artiklen om Carlsbergbyen nedenfor.

Vi skal derfor opfordre Ministeriet til at inddrage Arkitekturoprøret i arbejdet med aktive bymidter for at sikre nytænkning i ekspertgruppen.

Med venlig hilsen

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

Referencer:

Om Lene Tranbergs arkitektursyn:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/05/20/magasinet-kbh-d-20-5-2020/

Om Kent Martinussens lovprisning af BLOX i DR TV:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2020/09/18/svar-fra-danmarks-radio-paa-kritik-fra-arkitekturoproeret/

Om Jernbanebyen:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2021/04/26/jernbanebyen-koerer-af-sporet-magasinet-kbh-d-26-4-2021/

Om Det nye Sølund:

https://www.arkitekturoproeret.dk/2022/06/02/arkitekturoproeret-kritiserer-det-nye-soelund-ved-soeerne-i-koebenhavn-politiken-byrummonitor-d-2-6-2022/

Om Carlsbergbyen:

https://byrummonitor.dk/Debat/art8748553/I-snart-100-%C3%A5r-har-det-tilsyneladende-v%C3%A6ret-en-fast-regel-for-arkitekter-at-man-ingen-hensyn-skal-tage

Vi har modtaget dette svar fra ministeren:

„31. august 2022

Kære Jep Loft

Tak for dit brev af den 30. juli 2022, hvor du bl.a. opfordrer til, at Arkitekturoprøret bliver inddraget i arbejdet i ekspertgruppen for en national arkitekturpolitik.

En meget vigtig del af ekspertgruppens arbejde bliver at skabe en bred offentlig debat om arkitekturens rolle i at adressere mange af de udfordringer, vi som samfund står overfor. Det glæder mig, at Arkitekturoprøret er så aktive i debatten om det byggede miljø, og det håber jeg, at I fortsat vil være, når ekspertgruppen går i gang med sit arbejde.

Jeg har opfordret det relevante fagkontor i Kulturministeriet til at tage et møde med jer, så de kan få jeres input med ind i det videre arbejde. Tak for jeres fine indspark ind til videre.

Med venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen‟

Arkitekturoprøret kritiserer Det nye Sølund ved søerne i København. Politiken Byrummonitor d. 2/6 – 2022.

Link til artiklen.

Det nye Sølund bliver forsinket. Gid det aldrig bliver bygget. Det er trivielt, modernistisk byggeri i tidens deprimerende ånd, uden forståelse for bymiljøet i den enestående Søfront. Bortset fra et par fejlplacerede huse tæt på Åboulevarden er Søfronten et af de smukkeste eksempler på brokvarterernes fine videreudvikling af den danske byggetradition. Brokvartererne i landets store byer blev de sidste bykvarterer, der blev bygget, før modernismen efter Første Verdenskrig vendte alting på hovedet og under påvirkning af arkitekten Le Corbusier indførte det triste forstadsbyggeri som den altdominerende norm.

Søfronten binder Nørrebro og Østerbro sammen. Nørrebro var et arbejderkvarter, og husene var billigt byggeri. Alligevel er det Indre Nørrebro et af byens bedste bymiljøer. Det er et bevis på, at godt byggeri ikke bare handler om penge. Forvandlingen af kvarteret omkring Ryesgade og Ravnsborggade fra et slumkvarter til noget, der kunne ligge i Paris, er en af de lykkelige ting, som de senere års byudvikling har ført med sig.

Alle har vist indset, at saneringen af Den sorte Firkant på Nørrebro var en stor fejl. Uanset hvor miserable boligerne var, skabte de et attraktivt bymiljø. Man burde have istandsat dem, som man senere gjorde på Vesterbro. Nu er Den sorte Firkant noget af det mest triste, der findes i det indre København. Der er ikke brug for mere modernistisk byggeri på Nørrebro.

At få lov at bygge Det nye Sølund burde være en drømmeopgave for enhver arkitekt. At sætte sig ind i stedets fine ånd, indpasse sig efter den og videreudvikle den. At få lov at genskabe en ubrudt sammenhæng mellem Nørrebro og Østerbro. At forbinde det levende gademiljø på den ene side med den vidunderlige søpromenade på den anden side. At skabe sammenhæng.

Men nej. Vi får en forstadsbebyggelse midt inde i det sårbare område. Forstadsbebyggelse som alt det nye langs havnen. Forstadsbebyggelse som den planlagte Jernbaneby. Hvornår begynder man at undervise de arkitektstuderende i at forstå betydningen af sammenhænge og harmoni? Hvornår begynder arkitektstanden at forstå betydningen af begrebet bymiljø? Hvorfor kan de ikke forstå, hvad så godt som alle almindelige mennesker for længst har forstået? 90% af det bebyggede areal er forstadsbyggeri. Kan vi ikke få lov at beholde de få rigtige bykvarterer uden også at forstyrre dem med triviel bebyggelse?

Det gamle Sølund var en rædsel. Det nye bliver ikke meget bedre. Ikke alene forsømmer det muligheden til at blive en del af noget fantastisk. Det nye Sølund vil trampe ind i Søfronten som en elefant i en glasbutik.

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑