Lad os bygge smukt igen

Tag: Teaterfuglen

Folkestemningen har ikke ødelagt udviklingen i København. Berlingske d. 7/12 – 2022.

Vi har dette indlæg i Berlingske:

“Berlingskes arkitekturskribent, Holger Dahl, har for nylig udgivet en interessant, anmelderrost bog med titlen ’Drømmenes København’. I den udtrykker han sin mening om 19 arkitekturprojekter, der aldrig blev realiseret.

Jeg glæder mig sammen med Holger Dahl over, at Søringen blev stoppet, og at Ritt Bjerregaard ikke fik alle de mange højhuse, som hun ønskede. Og jeg begræder ligesom Holger Dahl den ulykkelige sanering af Adelgade og Borgergade.

Men et gennemgående tema i bogen er beklagelse over de projekter, der ikke blev realiseret, fordi folkestemningen var imod. Holger Dahl skriver: ”Den evigt irriterende, stemmeskabende stemning er suverænt den mest ødelæggende kraft i udviklingen af København. Og politikere, der overdrevent frygter den selvsamme stemning, er en lige så klar nummer to.” I et kapitel om ”Teaterfuglen” på Kgs.Nytorv betegnes modstanderne af projektet som ”rasende og hændervridende”. Og i et afsnit om den københavnske modvilje mod højhuse tales der om en storm af rasende protester, som medførte, at frygtens gummiarm helt automatisk meldte sig blandt de folkevalgte på Rådhuset.

Jeg tilhører selv den irriterende og hændervridende flok, der har kæmpet imod adskillige af de projekter, hvis forlis Holger Dahl beklager. Måske har jeg endda været én af de allermest irriterende. Jeg har været med til at arbejde for bl.a. at afværge en parkeringskælder og Teaterfuglen på Kgs. Nytorv og senere Norman Fosters skyskraber i Tivoli.

Jeg er uenig med Holger Dahl, når han mener, at folkestemningen har ødelagt udviklingen af København. Hvis man vil udvikle byen, bør man skabe nye bykvarterer med et bymiljø, der er lige så attraktivt som de ældre bydeles. Det er ikke lykkedes i de seneste 100 år. Det kan nås endnu i Jernbanebyen på Vesterbro – et centralt beliggende område, der er lige så stort som hele Middelalderbyen. Men den foreliggende plan vil skabe et atmosfæreløst forstadskvarter som de andre, vi har fået, siden modernismen vandt indpas.

Man bør beskytte og bevare den begrænsede del af byen, der fungerer så godt. Man bør Ikke eksperimentere på Kgs. Nytorv eller rive Paladsteatret og Søpavillonen ned – vi får aldrig noget lignende igen. At H.C. Andersen Slottet i Tivoli ifølge Holger Dahl er forlorent og historisk helt ligegyldigt, retfærdiggør heller ikke nedrivning. Det passer jo til det, som han kalder Tivolis ”tegneseriestil”, og det er den, som hundredtusindvis af mennesker værdsætter. Norman Fosters Skyskraber ville kræve nedrivning ikke bare af slottet, men også af Tivoligardens kaserne og det gamle konditori (som nu er trattoria).  Det nordøstlige hjørne af Tivoli ville være blevet modernistisk – måske en drøm for arkitekter, men næppe for den brede befolkning.

De nævnte projekter ville ødelægge noget eksisterende, som mange værdsætter. Det bør der tages hensyn til. Folkestemningen er ikke ligegyldig. I Arkitekturoprøret er vi glade og taknemmelige, når politikerne lytter. Hellere gummiarm end jernnæve.

Jep Loft”

Hør også denne podcast .

Læs dette indlæg.

Engang blev vi kaldt en samling højtråbende tossehoveder.

 

Kampen mod ødelæggelse af vores byer har stået på i mange år. Da man ville rive Stærekassen ned, stiftede formanden for Hovedstadens Forskønnelse, Bonnie Mürsch, en forening med navnet ’Stærekassens Venner’. Efter hårdt arbejde lykkedes det hende at få teaterbygningen fredet i 1995. Kort efter var den gal igen. Københavns Kommune ville anlægge en parkeringskælder under Kgs. Nytorv med tre ramper og elevatortårne på torvet. Nu stiftede Bonnie Mürsch  og jeg en forening ved navn ’Kgs. Nytorvs Venner’ og gik i gang med at indsamle indsigelser mod lokalplanen. Vi fik næsten 2000, hvilket aldrig var set før. Overborgmesteren opgav planen. Men endnu engang havde vi glædet os for tidligt. Der gik ikke længe, før Det Kgl. Teater ønskede at indkapsle den gamle teaterbygning og Harsdorffs Palæ i en stor glasbygning, som hurtigt fik navnet ’Teaterfuglen’. Desuden skulle flere huse i Tordenskjoldsgade nedrives, og gaden skulle overdækkes så den blev til en slags Tivoli. Igen måtte ’Kgs. Nytorvs Venner’ i gang, og det lykkedes at indsamle 4000 indsigelser. I alt kom der 5000. Men det gjorde intet indtryk, hverken på teatret eller på regeringen. Vendepunktet kom søndag d 28/9-1997, da journalisten Hans Drachmann i Politiken kunne offentliggøre et brev fra teatrets formand, Niels-Jørgen Kaiser, til statsminister Poul Nyrup. Heri omtaltes vi som en samling højtråbende tossehoveder. Fra den dag var Teaterfuglen en tabersag. Artiklen og brevet ligger som en fil i vores Facebookgruppe.

Jep Loft.

© 2024 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑